Om Mig Shamanisme Indiansk Spiritualitet Medicinhjulet Trommerejse
Solhøjtider Fuldmåne Ceremonier
Guidet Meditation Drømmetydning Tarot Healing

Printer venlig

Fuldmånen i Vædderens - Tyrens og Tvillingernes tegn

Livets udvikling er underlagt rytme og cyklus. Der er med andre ord tidspunkter for ebbe, og flod i det ydre såvel som i det indre. Naturens vekslende årstider er et velkendt fænomen. Men at der også er spirituelle rytmer er ukendt for mange. Året har ligesom månederne en kulminationsfase, som det spirituelt praktiserende menneske kan tage udgangspunkt i.

De Tre Store Esoteriske Højtider

Disse tre højtider er tidspunkter, hvor den guddommelige hensigt for det kommende år kan erkendes af grupper, der er telepatiske modtagelige. Det er det tidsrum, hvor menneske-
heden, og guddommen står i sit tætteste forhold til hinanden og hvor årets mest intense ind-
strømning af lys, kærlighed og viljen til det gode er fremherskende. I denne periode er det menneskehedens særlige opgave at søge kontakt, blive inspireret og planlægge det arbejde
der skal udføres, med virkning for resten af året.
Påskehøjtiden - Livets Fest
Fuldmånen i Vædderens tegn / Den Rødhalede Høgs måne ligger tæt på de kristnes store Påskehøjtid. Fader Sols indtræden i Vædderens tegn / Den Rødhalede Høgs måne er sammenfaldende med Forårsjævndøgn, hvor lyset bliver længere end mørket. Påskefesten er således en lysfest, hvor vi fejrer det nye liv, der strømmer ind i den kollektive bevidsthed og beliver naturen såvel som den menneskelige bevidsthed med nyt liv. I naturen kan vi iagttage denne livsenergi ved forårets komme, men den samme vitaliserende, og frigørende kvalitet
kan opleves på et indre plan, hvor gamle udlevede tankeformer er transformeret.
Wesakfesten
Fuldmånen i Tyrens tegn / Bæverens måne er sammenfaldende med den store orientalske højtid, Wesak, hvor Østen fejrer Buddhas fødsel, oplysning og død. Ved Wesakfesten forbindes de tre store åndelige centre på jorden - menneskeheden, Hierarkiet og Shamballa, ved Buddhas og Kristi forenede virke. Denne kontakt lukker en flodbølge af oplysning ind i den kollektive bevidsthed.
Den Gode Viljes Fest
Fuldmånen i Tvillingernes tegn / Hjortens måne er en højtid for menneskeheden. Det er det tidspunkt på året, hvor menneskeheden som et åndeligt center på kloden fejrer sin enhed og bekræfter sin rolle som klodens intelligenscenter. Det er menneskehedens opgave at udføre
Guds vilje i praksis. Vores bestræbelser på at skabe gode menneskelige relationer bærer denne intention. Som repræsentant for menneskeheden modtager Kristus de to foregående måneders opbyggende energier og deler dem videre ud til mennesker af god vilje. Under de to foregående måneder var energierne primært fokuseret på det tanke og følelsesmæssige plan, nu kan disse kvaliteter komme til deres fulde udtryk på det fysiske plan.
Tilbage til Fuldmåne-ceremomi / Lysarbejde         Til Top